
FRA A-Z
: : : : : : : : : : : : : 
Praktiske oplysninger om Bulgarien for ryttere - få flere oplysninger under vores links eller send os en mail.
MBASSADER
Den bulgarske ambassade i Danmark
Gamlehave Allé 7. 2920 Charlottenlund
Telf. 39642484
bg-embassy@mail.tdcadsl.dk
bg-embassy.consul@mail.dk
Den danske ambassade i Bulgarien
Blvd. Dondukov 54, 1504 Sofia
Tlf. +359 (2) 917 0100
Fax +359 (2) 980 9901
sofamb@um.dk
POTEK
Der er apoteker alle vegne og alle lægemidler kan købes i Bulgarien. Udbudet af håndkøbsmedicin er stort. De fleste apoteker har en ”bio” afdeling med et stort udvalg af lægemidler baseret på naturens egne produkter.
{ til top }
EFOLKNING
Der bor ca. 8,2 mill. i Bulgarien. Over 1 mill. bor i hovedstaden Sofia.
YER
De største byer er: Sofia, Plovdiv, Varna, Burgas, Ruse, Stara Zagora, Pleven.
RIKKEPENGE
På restauranter, i taxier, på logier m.m. er det kotyme at give drikkepenge.
RIKKEVANDET
Man kan sagtens drikke vandet fra hanen, men bakteriefloraen er fremmed og kan derfor være årsagen til eventuel turistmave. Vi anbefaler derfor, at man drikker mineralvand, der fås overalt i ½ liters og op til 5-10 liters beholdere. Der er mange mineralholdige kilder i Bulgarien og de mest kendte navne er Devin, Hisarja, Banja. De fås både med og uden brus.
{ til top }
ORSIKRINGER
Den bedste forsikring, når man rejser ud, er altid at bruge sin sunde fornuft, men derfor kan man jo godt købe sig til lidt mere: Du skal overveje to slags forsikringer: Afbestillingsforsikring og rejseforsikring:
Afbestillingsforsikring, er den der skal sikre dig mod unødige udgifter, hvis du ikke kommer afsted alligevel, fordi du selv eller en dine nærmeste skulle blive syg. Der findes mange forskellige, så check selv hvilken, der dækker dine behov. Husk at tegne den inden du køber din rejse.
Rejseforsikring, der træder i kraft, når du er ude at rejse: Bulgarien ligger i Europa og det danske gule sygesikringskort er derfor dækkende. Sygesikringskortet skal naturligvis medbringes. Bemærk at det gule kort ikke dækker hjemtransport ved sygdom efter 1.1.2008
Det blå EU kort: EU-sygesikringsbeviset giver ret til læge- og hospitalshjælp, medicin mv. på samme vilkår, som gælder for offentligt sygeforsikrede i Bulgarien. EU-sygesikringsbeviset dækker ikke hjemtransport.
Det er altid en god ide at have en rejseforsikring og check derfor i god tid inden afrejsen om din bagage er dækket, om din ulykkesforsikring dækker i udlandet, om du har erstatningsrejsedækning og så videre. Find flere informationer om forsikringer under vores links.
Alle ryttere, der rider med os, skal være dækket af en forsikring, der dækker rideferie i Bulgarien.
OTOKOPI
Når du rejser ud, er det altid en god ide at have en fotokopi af pas, flybillet og sygesikringskort / forsikringskort liggende i bagagen langt fra de originale dokumenter – f.eks i en vandtæt pose. Det gør det lidt nemmere, hvis de skulle blive væk eller beskadiget af den ene eller anden grund.
{ til top }
AVER
Bulgarerne kan også godt lide at få gaver. Ligesom hos os giver man hinanden gaver til jul og fødselsdage (i mange familier fejrer man navnedagen mere end fødselsdagen) og er man inviteret på privatbesøg, tager man også en blomst, en æske chokolade eller vært/værtindegave med. Og glem nu ikke børnene.
ELLIGDAGE & FRIDAGE
1. januar = Nytårsdag; 3.marts = Nationaldag; Befrielsesdagen fra 500 års tyrkisk besættelse,; 1.påskedag; 24.maj = det bulgarske alfabets dag; 25.december = 1. juledag.
Skoleferie: Fra 1.juli til 15.september. Der er flere skolefridage i løbet af året.
Rullende fridage kunne man kalde det nyere bulgarske system med at flytte en fridag således, at 1 helligdag på en hverdag kan give en sammenhængende miniferie over en weekend. Den rullende fridag gør f.eks. den efterfølgende lørdag til en almindelig skole/arbejdsdag. Som regel annonceres disse med forholdsvis kort varsel.
AMERA & FILM
Du får helt sikkert brug for dit kamera. Du kan købe alle filmtyper, alle memorycards, alle batterityper osv. i Bulgarien – måske bare ikke lige der hvor du er, og når du har brug for det. Så husk batterier og kort, eller hvad der ellers hører til dit udstyr, der gerne skulle forevige dine oplevelser til glæde i fremtiden.
{ til top }
OMMEPENGE
En rideferie er en ferieform, hvor man ikke behøver at bruge ret mange penge, når den er organiseret som hos os. Alt er som udgangspunkt inkluderet. Det eneste man selv skal betale er drikkevarer til måltiderne. Rideferierne går til områder, hvor man ikke kan købe ret mange ting og hvor man heller ikke har de store behov. Hvis man vil shoppe (for dét er der masser af muligheder for i Bulgarien) skal man til de større byer. Her er det til gengæld nemt at gøre gode indkøb af f.eks. CD’ere, tøj, sko, smykker, lædervarer o.a.
AD & DRIKKE
Det bulgarske køkken er godt og hvis vi absolut skal sammenligne, bliver det med det græske. De friske og solmodne råvarer gør oplevelsen og nydelsen af et godt måltid ekstra stor – uanset om det er forberedt på den fineste gourmet restaurant eller i det bedste landkøkken. Et typisk bulgarsk sommermåltid indledes med salat og en rakija (brændevin). Hovedretten nydes med den liflige lokale vin & vand og desserten er oftest frisk frugt. I sommermånederne er Bulgarien et sandt eldorado for vegetarer. Faktisk er mange bulgarske retter fra det traditionelle landkøkken baseret på grøntsager og kan tilberedes med eller uden kød. Bortset fra ørred er fisk en sjælden spise i bjergene.
AKKELISTE
Når man rider ud i bjergene, er man klædt i ”lag på lag”. Lange ærmer beskytter ikke kun mod kulde, men også mod den stærke sol. Når der gøres holdt midt på dagen, er en solbluse måske sagen. Ridebukser (eller måske cykelbukser og chaps/ cowboybukser og chaps) og handsker. Støvler eller sko, med skridsikker sål. Sokker i massevis og fx en fleecetrøje eller lign. til aftenbrug. Temperaturforskellene mellem dag og nat er høje i bjergene. Regntøj er et must – vejret kan slå om på selv en solskinsdag. Ridehjelm hvis du er vant til det og føler dig bedst med den – ellers altid en kasket eller hat. Solcreme og solbriller i sadeltasken. Generelt har du brug for mindre end du tror, så pak med omhug i en rejsetaske, hvis du skal på ridetrek og bagagen ud og ind af biler flere gange. Skal du overnatte i bjergene er der fuldt opredte senge, men håndklæder skal medbringes. Rejser du i sommermånederne kan anbefales at medbringe et liggeunderlag til udendørsbrug og badetøj.
{ til top }
EJSEAPOTEK
Er ikke til at undvære – ej heller på en rideferie. Udover plaster, panodil og noget mod turistmave anbefales talkum, sportstape, vabelplaster. Sårsalve, myggebalsam, ”efter insektbid”, læbepomade, solcreme og måske noget mod solskoldning. Naturspray mod insekter til hesten kan anbefales.
EJSEN TIL BULGARIEN
Der er mange måder at komme til Bulgarien på.
Den hurtigste er med fly. Der er fly til hovedstaden Sofia året rundt og der er daglige forbindelser med flere luftfartselskaber. Om sommeren er der mange charterfly til både Burgas og Varna. Vil du vide mere om, hvem der har flybilletter til Bulgarien, kan du finde flere informationer under links.
En anden mulighed er tage med bus eller tog gennem Europa. Det tager selvfølgelig noget længere tid og det behøver ikke være en billigere måde at komme frem på. Til gengæld er det rejseformer, hvor sjælen følger med. Vil du vide mere, kan du finde flere informationer under links.
En tredje mulighed er at køre selv. Faktisk er der ikke mere end et par tusind km hver vej. Beregn et par overnatninger undervejs. En rigtig Europarejse venter, hvis turen til Bulgarien fører jer via Tyskland, Østrig, Italien og Grækenland - og hjem via Serbien, Ungarn, Slovakiet, Tjekkiet og Tyskland.
Er du først kommet til Bulgarien, er der flere muligheder for at komme helt frem til områderne, hvor vores heste er. Du kan vælge at leje en bil og selv køre til enten Svezhen eller Apriltsi eller du kan vælge, at vi skal hente dig/jer i lufthavnen.
ELIGION
Over 85% af den bulgarske befolkning er bulgarsk-ortodokse. Kirken betyder en del for mange bulgarere og meget for rigtig mange. Et besøg i en bulgarsk kirke eller kloster er ”et must”. De smukke freskomalerier, ikonerne og træudskæringerne er enestående kunstudstillinger. Langt de fleste klostre gemmer spændende historier om tiden, hvor tyrkerne hærgede på Balkan og hvor klostrene spillede en afgørende rolle for bevarelsen af det bulgarske sprog og litteratur.
IDEUDSTYR
Du skal selv medbringe dit personlige udstyr: Ridehjelm, ridebukser, chaps, støvler osv. Læs mere under pakkeliste.
{ til top }
PROG
Det bulgarske sprog skrives med kyrilliske bogstaver. Det mest populære fremmedsprog er engelsk. Forvent ikke at folk på landet taler andet end bulgarsk og glæd dig til at samtale på fingersprog eller cirkussprog.
TRØM
220 V. Tre-benede (til f.eks. computer) og runde stik (på f.eks. føntørreren) kan ikke anvendes alle steder. Medbring adapter, hvis du vil være helt sikker. Det er almindeligt, at der ikke er mere end 1 kontakt pr. værelse. Langt oppe i bjergene kan midlertidige strømsvigt forekomme.
TØRRELSE
Bulgarien er 110.912 km2 svarende til ca. 2½ gange Danmark. Der er ca. 530 km fra øst til vest og ca. 330 fra nord til syd.
{ til top }
ELEFON & INTERNET
Fra Danmark: 00359 + områdenr. uden 0 + abonnentens nummer.
Fra Bulgarien: 0045 for Danmark
Der er mobildækning i stort set hele Bulgarien. Enkelte tyndt befolkede bjergområder undtaget. Check selv hvor meget det koster at benytte din mobiltelefon under rejse i Bulgarien.
Der er internetcafeer over hele Bulgarien i både større og mindre byer, men ude på landet varer det nok lidt endnu.
ID
Der er 1 times tidsforskel mellem Danmark og Bulgarien. Bulgarsk tid = dansk tid + 1 time og der er sommertid som i Danmark. Men at rejse ud på landet i Bulgarien er som at rejse i tiden. Her er det endnu muligt at opleve et landbrug, der dyrkes med hånd- & hestekraft og at folk har tid til at snakke med hinanden og til at tage sig en middagslur. Det gælder om at holde øjenene åbne og suge til sig af indtryk fra en verden som er på vej til at forsvinde.
RANSPORT I BULGARIEN
Alle turene starter i enten Apriltsi eller i Sveschen. Vi sender naturligvis udførlig kørevejledning, hvis du vælger at køre selv enten i egen eller lejet bil. Vælger du at blive afhentet i lufthavnen vil du blive mødt af en af vores rideførere og en chauffør og med det samme kører vi mod bjergene. Transporttiden er afhængig af hvor du lander:
| |
Apriltsi |
Svezhen |
| Fra Sofia |
Ca. 3 t. / 200 km |
Ca. 3 t. / 180 km |
| Fra Plovdiv |
Ca. 2½ t. / 140 km |
Ca.1 t. / 60 km |
| Fra Burgas |
ca. 4 t. / 285 km |
Ca. 4½ t. / 320 km |
| Fra Varna |
ca. 4½ t. / 320 km |
Ca. 6 t. / 440 km |
{ til top }
ACCINATIONER
Om man skal vaccineres eller ej er i bund og grund et temperaments spørgsmål. Nogle siger, man skal, andre at det ikke er nødvendigt. Det bedste råd om vaccinationer, vi kan give, er at rådføre sig med egen læge eller at søge yderligere oplysninger f.eks. på nettet. Under vores link finder du nyttige adresser. Vi synes, man bør overveje vaccinationer mod borrelia og hepatitis – det er vaccinationer, der altid er gode at have, uanset om man rejser til Bulgarien eller ej. Der er ingen krav fra bulgarsk side.
ALUTA
Den bulgarske møntenhed hedder leva (ental lev) - udtales 1 lef / flere leva (BGN). Vi anbefaler at medbringe leva hjemmefra. Man kan veksle til leva i nogle banker og i flere valutakæder som f.eks. den svenske Forex. Har man ikke mulighed for at veksle hjemmefra, så medbring EUR eller USD i små og hele sedler. Danske kroner kan vi ikke anbefale, da valutaen er for lille og kurserne typisk meget lave ved veksling i Bulgarien. Kreditkort medbringes som reserve, da byerne på landet tyoisk kun har en hæveautomat. På vores trail er vi langt fra nærmeste hæveautomat og alle priser er i leva. Kurserne finder du på flere hjemmesider. Se under vores links.
ANDET
Se mere om vandet i hanerne under ”Drikkevand”. Langt oppe i bjergene kan midlertidige vandsvigt forekomme.
EJRET
Bulgarien har et moderat kontinentalt klima. En lang og varm sommer - en lang og kold vinter – et kort forår og et kort efterår, således er det stort set i Bulgarien. Det bedste tidspunkt for en rideferie kunne være forsommeren, hvor det hele er i fuldt flor. Det kunne være højsommeren, hvor de mange solskinstimer gør udelivet til en sand fornøjelse. Det kunne være sensommeren eller efteråret, hvor farverne i bjergene ikke er gengivet bedre på noget skønmaleri. Det kunne også være midt på vinteren, når den knastørre sne dækker jorden og det knitrer herligt under hovene.
ISUM
Man skal ikke have visum til Bulgarien med pas fra et EU land. Passet skal være gyldigt i min. 6 måneder. Har du et andet pas så kontakt den bulgarske ambassade for yderligere oplysninger.
{ til top }
|